Ordensduks I Ingenmandsland

Claus Hempler stiller op som alderspræsident.Hans breakup-tunge danske debut blev betragtet som et af årets bedste albums og vandt en række priser. Siden ramte en pandemi, verdensordenen brast, og rent privat blev Claus Hempler far for anden og tredje gang og opdagede pludselig, at han var den ældste på stamcaféen. Alt sammen er filtreret ned på hans nye album Ordensduks i Ingenmandsland.Meget er ved det gamle. Stemmen er dyb, brillerne tonede, og ordene, dem er der mange af. Som i kæden af rim på nummeret ’Årets mand’. Sangene er forløst med samme tætte kerne som på Kuffert fuld af mursten – guitaristen Lars Skjærbæk og pianisten Christoffer Møller. Og Claus Hempler står fortsat på et fundament af sin ungdoms påvirkning fra new wave og rækker ud efter den store sangskrivertradition.Samtidig er en del anderledes på Claus Hemplers andet album på dansk, Ordensduks i Ingenmandsland. Der er større varians i sangenes udtryk og et tydeligere spor af lavmælt humor. Men også, og måske vigtigst, selve synsvinklen sangene er skrevet fra.”Jeg er afhængig af, at jeg kaster mig ud i noget, hvor jeg ikke kan køre den hjem på gamle tricks. Hvor der er noget på spil,” siger Claus Hempler.Især sætter han sig selv på spil som en mand, der har bevæget sig ind på livets opløbsstrækning. Der, hvor man skal tænke: Har jeg styr på, hvad jeg vil bruge resten af livet på? Hempler opdagede det på stamcaféen på Nørrebro og på den sædvanlige tur om Sortedams Dossering. Han var alderspræsidenten midt i storbyens flod af ungdom.